Kom i gang som administrator
Den her guide hjælper dig med at få jeres institution op at køre. Først kort om hvordan platformen er bygget op, så fire konkrete skridt der dækker det første du skal gøre.
Sådan er platformen bygget op
Institution er jeres eget rum med eget subdomæne. Alt indhold er isoleret fra andre institutioner.
Uddannelse er den faglige ramme — fx 'Psykoterapi' eller 'Yogainstruktør'. En uddannelse kan have flere hold over tid.
Hold er et konkret hold under en uddannelse — fx 'Psykoterapi hold 22'. Hold har undervisere, elever og indhold. Et hold lever fra elevernes optagelse frem til eleverne er færdige med uddannelsen.
Brugere er administratorer, undervisere og elever. Rollen gælder pr. institution — samme person kan have forskellige roller forskellige steder.
Din første uge
- 1
Opret en uddannelse
Den faglige ramme alle hold tilknyttes. Du kan oprette flere uddannelser senere — start med én.
- 2
Opret dit første hold
Et hold er der hvor undervisning faktisk foregår. Det får egen URL og bliver indgangen for elever og undervisere.
- 3
Inviter undervisere
Undervisere får adgang via en velkomstmail med login-link. Du tilknytter dem til hold bagefter.
- 4
Få de første elever ind
Eleven udfylder ansøgningsskemaet for uddannelsen, og du godkender ansøgningen. Du opretter ikke elever manuelt.